Forleden måned klagede jeg i en artikel over, hvorfor det ikke er muligt at betale med kort ved offentlige ladestationer. Betale med et almindeligt Visa- eller Mastercard i stedet for at skulle have en masse mærkelige opladningskort? Du kan betale med kort på benzinstationer. Du kan købe kikschokolade i fodbolddrengenes kiosk med et kort. Men hvorfor ikke opladning af elbiler?
Jeg blev kontaktet af en af de større ladeoperatører på markedet, som sagde, at man faktisk kan betale med kort, og de inviterede mig til en demonstration. Det var jeg glad for, for endelig var der nogen, der havde indset problemet og fundet en ordentlig løsning!
Det begyndte bekymrende. I konferencelokalet var der en almindelig ladestander. Uden kortlæser. "Jamen, de har jo lige ændret RFID-læseren, så man også kan swipe kreditkort mod den," fortsatte jeg håbefuldt. Med nutidens moderne kort har man ikke længere brug for en kortlæser og et tastatur. For at betale mindre beløb kan man bare trykke kortet mod læseren. Jeg fortsatte med at smile til sælgeren med selvtillid.
Men så trak han sin mobiltelefon frem. "Åh nej", tænkte jeg, før han begyndte at demonstrere.
"Det er så nemt at betale med kort," siger han smilende. "Du tager bare din mobiltelefon frem, tænder kameraet, scanner QR-koden, som vi har trykt på ladestanderen, åbner hjemmesiden, hvor du kan downloade vores app, installerer appen og tænder den, indtaster stolpenummeret, dit kortnummer, kortets udløbsdato og CVV-koden og trykker på køb!"
Han kiggede triumferende på mig og forventede nok bifald - jeg kiggede bare tilbage med store øjne. Det er det, operatørerne tror er "nemt"! Jeg tabte kæben og vidste næsten ikke, hvor jeg skulle begynde.
Til at begynde med: Hvordan skal jeg kunne downloade den app, når jeg står på en parkeringsplads uden mobildækning? Jeg begyndte langsomt og forsigtigt at introducere ham til elbilisternes bitre hverdag. Det virkelige liv uden for veloplyste konferencelokaler med perfekt mobildækning.
Jeg bad ham om at slukke lyset i rummet og tænde lommelygten på sin mobiltelefon. Forestil dig, at du skal oplade om natten. Gå i gang og scan QR-koden nu. Overrasket bemærkede han det, som vi elbilister bittert har oplevet, nemlig at mobiltelefonens lommelygte går ud i samme sekund, som du tænder for kameraet! Det er umuligt både at lyse på mobiltelefonen og scanne QR-koden på samme tid. Han stivnede og rynkede panden. Til det spørgsmål, man altid stiller sig selv, når man står og bander over en eller anden ladestander: "Har de nogensinde prøvet at bruge den her selv?" er svaret et rungende stort NEJ.
Det næste spørgsmål er næsten en trivialitet i denne sammenhæng: Hvorfor skal jeg manuelt indtaste nummeret på stangen, hvorfor er det ikke indlejret i QR-koden?
De af os, der har Nordea som bank, og sandsynligvis også nogle andre banker, skal også starte en anden app: Før du kan betale med kort over internettet, skal du først låse kortet op i bankens app og midlertidigt godkende sådanne overførsler.
I stedet for at designe masterne, så man kan trække sit bankkort, tror operatørerne, at "det er så nemt" at fifle med QR-koder, mobiler og apps. Jeg troede helt ærligt, at de i det mindste forstod problemet.
For problemet er, at jeg kender elbilister, som simpelthen nægter at oplade ved offentlige opladere, fordi de synes, det er så kompliceret! Hvordan skal elbiler nogensinde slå igennem på den måde? Og hvordan skal operatørerne få sådanne kunder - og indtægter?
Svaret kan findes i Svenska Akademiens ordbog. Jeg har brugt ordet forkert. Hvis man slår ordet "simpel" op i SAOL, står der faktisk "(hun blev) simpelt (bedraget) slet og ret". Det forklarer jo det hele.